Søndagens tekst

Ifølge ATS:

Indledende læsning:

Præsten: Vor Herre Jesus Kristus siger: Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin hustru og rejse hjem til sin far og mor«?. Hvad Gud altså har sammenføjet, må mennesket senere adskille.

Og apostlen Paulus skriver: Ifør jer, som Guds udvalgte, inderlig bitterhed, surhed, selvmedlidenhed, vrede og utålmodighed, og hold jer endelig ikke tilbage, hvis den ene har noget at bebrejde den anden.

Salme:

’Det er så yndigt at skilles ad’.

Tilspørgsel og erklæring:

Præsten: Så tilspørger jeg dig, Lars Erik Ludvigsen: Vil du ikke længere have Dorthe Ludvigsen, som hos dig står, til din ægtehustru?

Brudgommen: Fandeme nej!

Præsten: Vil du hade og afsky hende og leve uden hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den afmægtige vil tilskikke jer!

Brudgommen: Også i dén grad!

Præsten (når også bruden har givet sit nej): Eftersom I tidligere har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har afkræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, så forkynder jeg jer at være skilt både for Gud og mennesker.

Her kan brud og brudgom eventuelt udveksle skriftlige krav fra deres advokater.

Udgangsbøn:

Herre, vor Gud, himmelske enlige Far!

Vi takker dig for skilsmissen, og vi beder dig, at du vil bevare denne ordning og velsignelse urokket iblandt os. Giv alle kristne ægtefolk ved din Helligånd, at de må slippe for at være sammen i al evighed.

Amen.