Langfredag
2008 marts 21
Så bøjed den dødsdømte nakken,
de slæbte ham nådesløst med.
Han bar selv sit kors ud mod bakken,
der lå på et gudsforladt sted.
Han bar på al ondskab og vrede,
på myrdede håb og fortræd,
og folk vendte ho’det i lede,
mens andre slog øjnene ned.
Men hen over stenbro og mure
og sort mod hvert eneste hus
gled skyggen af drømmens konturer
- en vingeskudt fugl gennem grus.
Lisbeth Smedegaard Andersen
