Skærtorsdag
2008 marts 20
Jeg fryser i mit verdensskrud
o lad mig komme til dig, Gud
de fyrretusind blomster gror
og blir en mund af englekor.
Jeg isner i min kærlighed
før alle knogler går af led
du kære Far i himlen, ræk
mig varmen fra en vintergæk.
Er verden tom for livets brød
og gir det mindste strå et stød
så lad mig tø til næste marts
som is og bjerg og rosenkvarts.
Er verden blind for Åndens drag
så pluk mig i min sarkofag
hvor ingen mere ser mig dø
og plant i græsset dette frø.
Simon Grotrian
Uh. Kronologien roder. Der er ingen genopstandelse på en skærtorsdag!
Nej. Men jeg synes det var unfair hvis jeg ikke havde hele det fine digt med.
Ah igen liv og glade dage på Tilværelsen … *phew*