Trøst

Jeg elsker dette sted, der var gårsdagens løsensord:

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud,  som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud.  For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os. Er vi i trængsler, er det, for at I kan trøstes og frelses; får vi trøst, er det, for at I kan blive trøstet og være udholdende i de samme lidelser, som også vi udsættes for. Og det håb, vi har for jer, er fast, fordi vi ved, at ligesom I har del i lidelserne, således har I det også i trøsten.

2. Korintherbrev 1, 4, som endnu engang bekræfter os i, at Gud ikke lader os i stikken, og at han ikke opgiver os når vi er tyngede og måske har lyst til at opgive os selv. Selv der, hvor livet er allermest smertefuldt, vender Gud vores virkelighed op og gør trøsten, og dermed sin egen kærlighed til os, til målet for smerten.