Årets Tærter!

Der findes jo naturligvis blot en Tærte over dem alle. Men naturligvis har vi en fuldstændig ligegyldig prisuddeling her på Tilværelsen, eller som det hedder på nudansk: Et awardshow!, og priserne tager navn efter hjertets Tærte. Kys til dig & I want to thank my agent and my mom.

Det skal her handle om film. De nominerede afslører vi i dag, så får I vinderne senere.

Og nej, jeg har ikke set alle film i hele verden, så anbefal gerne gode, glemte film til mig! (Linksene fører til eventuelt mere floromvundne anmeldelser fra min hånd)

But – according to me:

Årets ti bedste biografpremierer er:

• ”The Bourne Ultimatum”; Paul Greengrass

Egentlig slutningen på noget, der kunne være en kommerciel, hjernedød actiontrilogi. Men fordi Greengrass insisterer på at lade Jason Bournes rejse gennem en stadig mere delt verden være en kritisk analogi over vor tids resultat- og rastløse sisyfossøgen efter identitet og hvile i os selv løfter hele trilogien sig. Særligt i den sidste film formår Greengrass og Matt Damon at gøre Bournes anliggende om at finde fred, til et evigt og uafsluttet antiklimaks – og samtidig gøre filmoplevelsen til en stor tilfredsstillelse. Det er mesterligt.

• ”Children of Men”; Alfonso Cuaron

Cuarons fremtidsdystopi, baseret på en roman af P.D. James, bærer sine religiøse konnotationer udenpå. Dommedag er ikke bare nær; den er med menneskets mistede evner til at forplante sig til at tage og føle på. Spørgsmålet er, om håbet findes i en verden hvor kun døden er tilbage. Filmens nærvær i fotograf Lubezkis søndersmukke billeder er en hjertebankende oplevelse, men om filmens Messias bærer os hele vejen lod historien os klogt nok ikke vide.

• ”The Fountain”; Darren Aronofsky

En udsyret, vovet og ambitiøs film om menneskets hang til det evige liv, koste hvad det vil. En stor og lille historie om kærlighedens afmægtige magt, og om at først når vi ser dødens realitet i øjnene kan vi finde ro i virkelighedens til tider grumme ubarmhjertighed. Og så er filmen endda ikke engang trist, men en visuel rutsjetur, der ikke taler ned til sit publikum.

• ”INLAND EMPIRE”; David Lynch

Det kan ikke rigtig lade sig gøre at indfange Lynch’s film på skrift. Sjældent ses filmmediet brugt til sit yderste som hos Lynch, der med en overraskende low-budget stil formår at tvinge sit publikum til at følge med ind i en verden, der er ildevarslende og måske uvirkelig virkelig. Lynch kan ikke forklares, han skal opleves; men nok ikke for tit. Og denne film er som en sjælden, men grim blomst en af årets mest underlige, men samtidige uforglemmelige biografoplevelser.

• ”Kunsten at græde i kor”; Peter Schønau Fog

Det kræver noget at løfte sig fra den dyne af dansk provinsialisme, der præger vort lokale filmudbud. Det lykkes pudsigt nok for Schønau Fog at gøre netop dét – i provinsen. I en grufuld og meget morsom film om incest og fader(selv)mord tegner Fog en voldsom og stærk streg midt i al den ualvorlige alvorlighed, og skaber med ”Kunsten..” en af de bedste danske film nogensinde.

• ”Nuovomondo/Den Ny Verden”; Eduardo Crialese

En lille italiensk film om kunsten at overleve, båret på et overskud, en fortælleglæde og en aldrig svigtende tillid til sine figurers håb om bedre tider. Med en selvstændig og seværdigt fabulerende fortællestil lader Crialese den sicilianske families rejse til Amerika være et billede på den vantroendes tro, og filmen vokser som sennepskornet sig stort og varmt nok.

• ”Offside”; Jafar Panahi

En af årets bedste komedier var en overraskende film om iranske pigers længsel efter – at se fodbold. Filmet under dække af at handle om noget helt andet, giver Panahi et kærligt billede af nogle af indbyggerne i ondskabens akse. Netop fordi filmen ikke vil være andet end en lille historie om nogle uheldige, fodboldgale piger, bliver det en stor, sød og sjov historie om selvstændighed, identitet og – nåhja, fodbold.

• ”Paranoid Park”; Gus van Sant

Et drømmespil om teenagetidens søvngængeri. En thriller, der ikke er uhyggelig fordi den handler om et mystisk mord, men er det, fordi den handler om et ungt menneskes underligt tomme liv. Et portræt af en generation, hvis valg skaber fremtiden uden de selv ved hvad de vil eller hvem de er – eller hvad de skal vælge. En rystende og skarp film i al sin æstetiske uskarphed.

• ”Persepolis”; Marjane Satrapi & Vincent Parronaud

En tegnefilm i sort/hvid lyder måske umiddelbart meget kunstnerisk-sær, men med ”Persepolis” formåede de to instruktører på forbilledlig enkel vis at formidle en historie, som var stor i sin almindelige lidenhed. Verdenshistorie som udviklingsfortælling; og måske endda årets smukkeste.

• ”La Scaphandre et le Papillon/Dykkerklokken og Sommerfuglen”; Julian Schnabel

En lille film om kunsten at leve når man næsten er død. En film om hjertets kraft og magt til at skabe liv i hjerner. En film om livets skønhed, om skaberværkets vidunder og nuets mulighed. En vidunderlig banal historie, fortalt uden sentimentalitet, men nok et stænkt velvalgt melankoli. En levende film om at dø.

Og de øvrige Tærtenomineringer:

Bedste instruktør:
Darren Aronofsky; ”The Fountain”
Alfonso Cuaron; ”Children of Men”
David Lynch; ”INLAND EMPIRE”
Julian Schnabel; ”La Scaphandre et le Papillon”
Gus van Sant; ”Paranoid Park”

Bedste mandlige hovedrolle:
Matt Damon; ”The Bourne Ultimatum”
James McAvoy; ”The last King of Scotland” og ”Becoming Jane”
Cillian Murphy: ”The Wind that Shakes the Barley” og ”Sunshine”
Peter O’Toole; ”Venus”
Patrick Wilson; ”Little Children”

Bedste kvindelige hovedrolle:

Marion Cotillard; “Spurven”
Laura Dern; ”INLAND EMPIRE”
Maggie Gyllenhaal; ”SherryBaby”
Marina Hands; ”Lady Chatterley”
Mirjana Karjanovic; ”Grbavica”

Bedste mandlige birolle:
Jesper Asholt; ”Kunsten at græde i kor”
Robert Downey, jr.; ”Zodiac”
Irfan Khan; “The Darjeeling Limited” Bill Nighy; ”Notes on a Scandal”
Max von Sydow; ”La Scaphandre et le Papillon”

Bedste kvindelige birolle:
Charlotte Gainsbourg; ”I’m not there”; ”Nuovomondo”
Maggie Gyllenhaal; ”Stranger than Fiction”
Margo Martindale; ”Paris, je t’aime”
Tilda Swinton; ”Michael Clayton”
Julie Kolbeck; ”Kunsten at græde i kor”

Bedste manuskript:
”Children of Men”
”Kunsten at græde i kor”
”Little Children”
”The Painted Veil”
”La Scaphandre et le Papillon”

Bedste alternative filmtilbud:
”The Monastery: Mr Vig and the Nun”; Pernille Rose Grønkjær
”Persepolis”; Marjane Satrapi & Vincent Parronaud
”Paris, je t’aime”; Assayas, Aubertin, Benbihy, Chadha, Chomet, Coen, Coen, Coixet, Craven, Cuarón, Depardieu, Doyle, Lagravanese, Natal, Payne, Podalydès, Salles, Schmitz, Suwa, Thomas, Tykwer og Van Sant

Den tekniske Tærte:
Alexandre Desplat for musikken til ”The Painted Veil”
Clint Mansell for musikken til ”The Fountain”
Rob Andrews for den computeranimerede lyssætning til ”Sunshine”
Juliette Welfling for klipning af ”Dykkerklokken og sommerfuglen”
Brad Bird m. fl. for animationen til ”Ratatouille” Steven Soderbergh/Peter Andrews for fotograferingen af ”The Good German”
David Martí, Arjen Tuiten og José Quetglás for sminkning i ”Pan’s Labyrint”
Emanuel Lubezki for fotograferingen af ”Children of Men”
Cate Blanchett for sine optrædener i ”I’m not There”, ”The Good German” og ”Notes on a Scandal”

Dårligste film:
”Beowulf”; Robert Zemeckis
”Bobby”; Emilio Estevez
”Dreamgirls”; Bill Condon
”Infamous”; Douglas McGrath
”Odgrobodagroba”; Jan Cvitkovic

Årets mest overvurderede film:
“Cykelmyggen og Dansemyggen”
”I’m not There”
”Zodiac”
”Pan’s Labyrint”
“Spurven”

Film jeg ville ønske jeg havde fået set i biffen:
”The Assasination of Jesse James by the Coward Robert Ford”
”Die Fälscher” “Knocked up” ”Panserkrydseren Potemkin”

samt

Ti tilfældige Tærteskønne hits til DVDen:
”3 Women”; Robert Altman (1977)
”American Splendor”; Shari Springer Berman & Robert Pulcini (2003)
”The Age of Innocence”; Martin Scorsese (1993)
”Jomfrukilden”; Ingmar Bergman (1960)
”The New World”; Terrence Malick (2005)
”Spirited Away”; Hayao Miyazaki (2003)
”Sunrise – a song of two humans”; F.W. Murnay (1927)
”Vredens Dag”; Carl Th. Dreyer (1943)
”Zelig”; Woody Allen (1983)
”Vredens druer”; Robert Ford (1940)

Vinderne offentliggøres inden så længe!