Piget
Jeg er blevet så gammel, at mit forhærdede mandslingehjerte kan blive bevæget af noget så simpelt som pigefilm. Utroligt, ikke?
I den forbindelse har Jane Austens forfatterskab været en stor inspiration for mange, og hendes værker filmatiseres stadig. Faktisk kom Jane Austens eget liv som en lidt kedelig film “Becoming Jane” tidligere på året, nu på DVD! Jeg vil tro du har set en eller flere af filmene, men hvilken er din yndlings?
“Stolthed og Fordom” fra 2005 med Keira Knightley, som blev en stor succes på trods af den helligbrøde imod BBCs tv-serie, mange piger synes det var?
“Mansfield Park” fra 1999 med den yndige Frances O’Connor?
“Emma” fra 1996 med en ung Gwyneth Paltrow iført britisk accent?
Eller “Fornuft og Følelse” fra 1995 med Emma Thompson og Kate Winslet?
Austen blev filmatiseret første gang i 1938, 121 år efter sin tidlige død. Hendes historier kredser om det samme: Ærbare fattige kvinder, der forelsker sig over deres stand, svigefulde men lækre mænd, kærlighedens styrke og dybde! åh!, og ældre slægtninge der leger Kirsten Giftekniv. For Austen findes romancen som en ædel og sand disciplin mellem de elskende, og alting er kønt, nysseligt og lidt fromt. Jeg ved ikke hvad det er, men filmene får os til at længes efter denne verdens Hugh Grantagtige mr Darcyer og søde små miss Dashwoods. Det er på en måde så uskyldsrent og fint at det tager os afsted, uagtet at virkeligheden for de fattige, ærbare pebermøer utvivlsom har været trang. MEN NOK OM DET. Hvaffor en ka du bedst li? Jeg stemmer på “Sense and Sensibility”.
Har du nogen sinde haft et sandt mandslingehjerte? I min verden har du altid stået som manden med det bløde og varme hjerte.
Og så synes jeg, at du generaliserer lige rigeligt her – jeg har faktisk ikke set nogle af filmene – og har ingen intentioner om at gøre det. Fri mig for det pladder og tøsefis!
Årh, pus. Du er for ung. Bare vent.
Har set alle pånær Mansfield… Jeg har desuden skrevet storopgave om Emma i 3.G og læst Pride and Prejudice en enkelt gang men set BBC’s vanvittigt vellykkede 5timers version en 5-6 gange (2 af gangene i én køre…)
Det var svært at synes at Jane Austen var fedt i gymnasiet…. Og jeg fik ikke engang en kæreste ud af det!
Men alt i alt, I know how you feel, er bidt af den samme gale 18.hundredetals Britte… lange bakkenbarter rules… eller noget!
BBC’s Pride & Prejudice kan man ikke få for meget af – den er måske lidt rigelig lang, men man kan jo så vælge at spole frem til the good stuff… Læste Pride & Prejudice i gymnasiet og synes ærlig talt, den var røvsyg – men det var før, jeg havde set Mr. Darcy springe rundt i en våd skjorte…
Becoming Jane var faktisk helt okay – måske fordi den gode James M. er med?
Nå, ja, så er der alt det med handling, skuespilpræstationer m.m. Well, det er jo unægteligt uendeligt ligegyldigt i denne sammenhæng…
Hmm, jeg er åbenbart stadig så ung, at der skal scener som Elronds undsætning ved Helms Deep til at gøre mig rørt