Mystiske Martin
Religion.dk har i dag en interessant notits om den finske Luther-forskning, som har genopdaget Luthers semi-mystiske sider. Og hvad kan man så bruge dét til?
- Helt i begyndelsen af vore studier nåede vi til den konklusion, at Luthers idé om Kristi nærvær i troen kunne danne en basis for den luthersk-ortodokse dialog. Kristi iboenhed som forstået i den lutherske tradition indebærer en virkelig deltagelse i Gud, og den svarer på en særlig måde til den ortodokse doktrin om deltagelse i Gud, theosis, forklarer Tuomo Mannermaa.
Indtil Det Store Skisma i 900oghvidkål var Østkirken og Vestkirken (i det mindste formelt) et samlet hele, og indtil da er den ortodoxe kirke en del af vores tradition. Selvom Luthers evangeliske genopdagelser også på nogle punkter var et korrektiv til Østkirken har der ikke andre steder end i Finland været basis eller behov for en egentlig samtale eller erfaringsudveksling. Forhåbentlig kan de finske forskningsresultater medvirke til en genopdagelse af den mystiske frihed i lutherdommen, såvel som kaste lys over nogle af de reformatoriske højdepunkter ind i den ortodoxe verden.
- Helt i begyndelsen af vore studier nåede vi til den konklusion, at Luthers idé om Kristi nærvær i troen kunne danne en basis for den luthersk-ortodokse dialog. Kristi iboenhed som forstået i den lutherske tradition indebærer en virkelig deltagelse i Gud, og den svarer på en særlig måde til den ortodokse doktrin om deltagelse i Gud, theosis, forklarer Tuomo Mannermaa.
Det særlige ved finnerne er for mig at se snarere, at de gør Kristi iboen (som den Lutherske Kirke også har vedkendt sig som en følge af retfærdiggørelsen) til en del af retfærdiggørelsen og ikke en følge af den.
Set i det lys, synes jeg ikke, at den finske lutherforskning er så positiv.
Jeg skal ikke gøre mig klog på finsk lutherforskning, men mener du at quotet her lægger op til det, eller véd du det bare?
Jeg véd det bare
Ok. Det er accepteret!
Jeg må jo nok indrømme, at det link ikke gjorde mig særligt meget klogere. Det kræver jo som regel en vis basisviden der kan bygges oven på, før man får noget ud af at få forklaret noget nyt. Jeg kender ærligt talt temmeligt lidt til Østkirken og hvad den står for!
For mit indre blik fremtoner en beskægget mand, der svinger lidt (eller meget:-) ) med et pendul. Og så noget med at Helligånden ikke udgår fra Sønnen.
Det er sandt at linket ikke sagde meget om hvad den ortodokse kirke er for en størrelse i dag. På ortodoks.dk kan du læse hvad den lille danske menighed i Lyngby siger om sig selv. Ellers vil jeg gerne anbefale Kallistos Wares fine introduktion til den ortodokse kirkes traditioner og teologi: “Vejen”.
(Og det er ikke penduler, men røgelsesdimser de svinger med.
)
Taktak. Har lige kigget lidt. Det ser ret mystisk ud
(jeg troede, og tror stadig, bare, at et pendul var noget, der svang frem og tilbage: http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=pendul&submit=S%F8g)
Tjo, men pendul og pendulering har sådan nogle lidt triste new-age-agtige konnotationer, når det ‘bare’ er røgelseskar der bliver svunget for at sprede en velduft i rummet…
Jeg må sige det er stærk læsning – luther forskning og så den t-shirt – tag en til mig den kunne jeg da godt tænke mig:)
Jeg holder lutherforedrag på dt07 så måske I skulle komme og lære lidt eller endnu bedre holde undervisningen:)
Uth! Jeg ville tro du havde sådan en t-shirt (og havde udstyret resten af familien med en…)
Uhja, første gang jeg ikke skal på DT i syv år, jeg får abstinenser.