Gud er større
Jeg skal ud & tale i aften om ”Dåben”, og faldt lige over en passus fra Luthers store katekismus:
Dernæst siger vi videre, at det vigtigste for os ikke er, om den, der bliver døbt, tror eller ikke tror. Dåben bliver nemlig ikke ugyldig af den grund, men alt beror på Guds ord og bud. Det er måske sat lidt på spidsen, men følger dog af det foregående. Her så vi, at dåben udelukkende er vand og Guds ord hos og med hinanden. Det vil sige, at når ordet er hos vandet, så er dåben korrekt, selv om troen ikke kommer til. Min tro gør ikke dåben, men modtager den. Og dåben bliver ikke forkert, selv om den end ikke modtages og bruges rigtig, fordi dåben ikke er bundet til vores tro, men til ordet.
En af de ting jeg sætter allermest pris på ved Luther er hans konstante understregning af menneskets lillethed overfor Gud – og Guds konstante indgriben i vore liv. Guds gerninger for og i os er så meget større end os selv, og vi kan ikke ”forstyrre” det han ved sin vilje har bestemt. Det gør mig glad! – for jeg tror på at Gud elsker mig og vil mig det bedste.
Har aldrig fattet vigtigheden af at tale om og diskutere dåben i sig selv (men ved godt, at mange andre mener noget andet). Det vigtigste er vel at gøre det, der følger MED dåben – dvs. “at gå ud og gør folkeslagene til mine disciple…” Men det afhænger vel af, hvillken tradition, man er vokset op med (og hvad man senere har/ikke har taget afstand fra)
Nu kan diskussioner jo føre meget kedsomhed med sig… men det jeg er glad for ved det lutherske dåbssyn er understregningen af at det er Gud, der handler, og ikke mennesket. At Gud vil mennesket, vil fællesskabet med det. Det er stort.
Frovin – jeg kunne ikke være mere enig med dig!
Hernede i Israel/Palæstina hvor man til tider fornemmer en vis teologi-forvirring er det da dejligt, at Luther lige kan slå det på plads…
Åh, Livets Hovaldt! Kan I ikke lave en post om hvordan det er at leve i en teologisk smeltedigel?
Det kunne da bestemt være interessant, men jeg er bange for at jeg i min forvirring bare ville skabe forvirring for andre…
Du skal bare præsentere alle de spørgsmål, I får. Gud er jo ikke forvirringens Gud, men hvis man ikke spørger får man jo heller ikke svar..