Kristen spiritualitet vejen til kirkens enhed?

Jeg ville gerne have været på Danske Kirkedage i denne weekend, men sådan blev det ikke lige. (Bl.a. deltager en tidl. IFES-ansat, nu biskop i Kampala, David Zac Niringiye, som har holdt noget af det bedste bibelundervisning, jeg nogensinde har hørt). Heldigvis dækker Kristeligt Dagblad begivenhederne i Haderslev.

I dag bringer de et kort interview med Peter Halldorf, forfatter til bl.a. “Drik dybt af ånden” og klosterleder, men også en meget markant skikkelse i vor tids skandinaviske kirkelandskab. Han ser den stigende interesse for kristen spiritualitet som en mulighed for os kristne at nå et stykke af vejen tilbage mod den kirkens enhed, Jesus taler om i sin ypperstepræstelige bøn.

Udover at jeg grundlæggende tænker at vores grumme menneskelighed umuliggør den kristne enhed på denne side af Jesu genkomst (og at det er ham, der forener os i sig, og ikke os!), synes jeg tanken er fascinerende. Kan ortopraksien lære os kærlighed og fællesskab når nu ortodoksien – i hvert fald på det her punkt med enhed – har spillet fallit?

Interviewet med Halldorf, som der er linket til længere oppe, prikker til mine egne tanker om ortopraksien – traditionen – gerningerne – det levede livs plads i kristentroen. Bibelen kalder os jo stærkt til at elske hinanden i gerninger – endda skal vi elske vore fjender. Men jeg finder ofte at det bliver ved de ret akademiske diskussioner. Især når man er opvokset i en lærebevidst luthersk kontekst kan det af og til fornemmes som om at læren står over livet.

Og det er jo noget fis. For læren og livet går og skal jo gå hånd i hånd. Måske er vi blot ikke så gode til at lave dén applikation i vore kredse, eller er det bare vores iboende modvilje mod alt, der kommer fra Gud, der spiller ind?

Ikke desto mindre mener jeg Halldorf har en pointe. Jeg nyder (for det meste..) at gå til gudstjeneste i folkekirken i dag og have fællesskab med mennesker, som jeg er forskellig fra. Ved nadverbordet bliver det fællesskab allermest levende, som er muliggjort i Krist kærlighedsgerning for os. Det er faktisk stærkt. Måske skal vi i de ting vi kan, må og skal gøre fordi Kristus selv kalder os til det, finde kimen til den kærlighed, vi som brødre og søstre må have til hinanden.

Hvad siger DU?