Kristen dialog – en definition

Areopagos har en fin-fin definition på hvad kristen dialog (og mission) er:

Vi står i forligelsens og forsoningens tjeneste, i samme grad i behov for at blive elsket, forstået og tolereret som ethvert andet menneske. Når vi kommer andre i møde i forligelsens ånd, sætter vi dem fri til at være åbne for forandring. Samtidig forandres vi selv, uanset om den Guds fred vi deler med andre ”bliver over dem” eller ”vender tilbage til os” med indre helbredelse og øget forståelse. Kristen mission er en invitation til at tage del i den fred der kommer af at kende sig selv og sin næste forligede med Gud.

 

 

 

Når vi i mødet med andre mennesker åbent og ærligt deler vores tro, vores overbevisning, vores håb og vore svagheder, vil det virke som en udfordring til forandring i den andens liv. At møde andre ansigt til ansigt vil sige at indgå i en dialog uden forsvar, uden visir og våben. Vi opmuntrer den gensidige tillid ved at fremstille os selv som sårbare og uperfekte mennesker. Vi indgår i vore dialoger uden skjulte dagsordener og uden at tænke at vi er bedre eller mere værd end den anden. Det eneste vi kan rose os af er Guds nåde og kærlighed, som gør os til hans børn og som han kalder os til at dele med vore medmennesker. Det er ikke op til os at dømme eller skabe skel mellem mennesker – kun Gud er retfærdig og i stand til at dømme ret.

 

Dialogisk mission vokser ud af og kommer til udtryk i åbenhed, ydmyghed, troværdighed og integritet. Vi er i dialog som vidner om det vi har set, hørt og rørt. Mission er vidnesbyrd på en dialogisk måde. Der findes ingen mission uden dialog – og der kan ikke være nogen sand dialog medmindre vi er tydelige omkring vores grundlæggende tro og værdier.

… og:

Når kristne går ind i interreligiøs dialog, er de desuden forpligtede på at vidne, at leve i discipelskab og at følge Jesu Kristi eksempel som den fuldkomne rollemodel for dialog. Det betyder at:

• Vort grundlag for at involvere os i dialog med andre er erkendelsen af, at vi er hverandres næste, og en bekendelse af, at vi ofte overser den andens behov og den indsigt i sandheden, der kommer til os i mødet med den anden. Vi mødes ansigt til ansigt i troen på, at vi er skabt som ligeværdige. Hver af os har unik værdi og potentiale.

• Vi ved om os selv, at vi er tilgivne syndere. Derfor møder vi ikke andre med en forventning om, at de fuldkomne, men om at de skal tages imod med accept og tilgivelse. Den, som er tilgivet meget, elsker meget.

• Vi erkender at vi ikke til fulde kan beskrive Sandheden og Guds væsen med vore ord. Gud er altid større og åbenbarer sig selv på utallige måder og gennem utallige traditioner. Derfor må vi afstå fra en holdning af ”vi alene vide”, hvordan sandheden skal beskrives.

• Vi indgår i dialogen i bodens ånd – bod fra forkerte handlinger og tidligere fordomsfulde holdninger til, hvad den anden måtte tro og tænke.

• Vi er forpligtede på at vidne om vor tro på Jesus Kristus som Sandheden. Dette vidnesbyrd skal deles i kærlighed, hvis det skal være sandt mod hvem, Han er. Vi kan ikke påtvinge andre evangeliet, men vi har indflydelse på, hvordan de forstår det, gennem den måde vi deler det på.

• Vort vidnesbyrd om denne tro omfatter også vort daglige liv og den måde, vi administrerer vore ressourcer og muligheder på.

• Vi er forpligtede på at være en del af det kristne fællesskab som Kristi legeme – med alle dets fejl og mangler.

Læs mere i Areopagos’ gode procesdokument om dialog.