Der findes ikke noget fotografisk vidnesbyrd på www om Fristedets eksistens, thi det var nemlig før vi allesammen kom på nettet. Så gammel er jeg. Men her er en kort historie:
Nogle innovativt tænkende unge kristne kom til Børkop, hvor jeg trådte mine barnesko, og så muligheden for at åbne en kristen café. Kommunen var med på den, og Fristedet slog dørene op i – tror jeg – 1991 i Amaliegade, lige overfor Døgnkiosken (som i vanlig provinsiel stil lukkede kl 21.) Længere henne af Amaliegade lå kroen, og der var der gang i den, på en måde, eh. Apoteket lå der også, så det var en driftig, lidt trashy gade. (Længere henne ad gaden lå resterne af Børkops hedengangne biograf Stella. Nu er Amaliegade blevet fuldstændig renoveret og fremstår nærmest mondæn).
De driftige unge mennesker engagerede sig i en vældigt masse ting, og Fristedet holdt åbent hver fredag aften – lige efter teenklubben havde huseret færdig. Her kommer jeg ind i billedet. Teenklubben var en kristen klub – og det var en fest, fis og ballade men også plads til at tale om troen med nogle ældre kristne, som ikke nødvendigvis var forældre eller venner til forældre – eller det, der lignede. Det var godt.
Fristedets store succes var – udover at der rent faktisk kom mennesker til tro! – at sælge toasts med skinke & ost til en 5′er. Det var dengang, der ikke var hul i dem, og Børkop kro havde ingen større snacks, og Børkop havde ikke noget pizzeria, og grillbaren lukkede tidligt. Så havde man pludselig en bunke rødkindede og opstemte unge mennesker fra kroen rendende og købe toast. De fleste morede sig vist over at man ikke kunne købe øl, men det blev for en del folk alligevel en fast fredags-ting – at hente toast i Fristedet. Jeg var for lille til at turde engagere mig i samtaler med der fest-folk, men at iagttage nogle ældre kristne gøre det var faktisk stort. Gode forbilleder var der masser af i Fristedet…
Det tog mig i øvrigt nogle år før jeg fattede at et ‘fristed’ bare var et helt almindeligt ord. Fristedet var så indgroet et sted at det kun fandtes i bestemt form i min verden. For altid vil det for mig være lig med fællesskab, forbilleder – og toasts til en 5′er.
Fristedet blev senere klublokaler for en kirkelig ungdomsforening, men efter et par år blev nøglen drejet om og kommunen solgte lokalerne. Rest in peace, Fristedet.
