Hvis du har et par dage til overs…

Hjemmesiden “Arts & Faith” har udarbejdet sin årlige liste over spirituelt significante film. Du kan se den her. Den er slet ikke så ringe, som Gunnar sagde til Minnas fiskeretter i ‘90erne, så der skulle nok være godbidder til et par timers underholdning. Og top 10 indeholder f.eks. tre danske film:

1. “Ordet”
2. “Le Fils”
3. “The Miracle Maker”
4. “The Gospel According to Matthew”
5. “The Diary of a Country Priest”
6. “The Passion of Joan of Arc”
7. “The Decalogue”
8. “Babette’s Feast”
9. “A Man Escaped”
10. “Andrei Rublev”

To af Dreyers film og Gabriel Axels oscarvinder “Babettes Gæstebud”. Også von Triers “Dogville” og “Breaking the Waves” er med på listen, så der er god grund til at kippe med flaget, hvis man er til dét.

En del af mine egne favoritter er også med på listen, og jeg vil gerne lige slå et slag for et par af dem. Så lej dem, lån dem på biblioteket eller køb dem!

7. “The Passion of Joan of Arc” – Dreyers mesterværk fra 1927 er stærkt bevægende, forud for sin tid og et vigtigt vidnesbyrd om troens styrke i en vanvittig verden. Derudover indeholder den en af filmhistoriens bedste skuespillerpræstationer. Simpelthen. Og hvornår har du sidst set en stumfilm?

16. “The Apostle” – Robert Duvall spiller den alt, alt for menneskelige forkynder i denne overraskende åbenhjertige beretning om tjenersind og syndighed. En helliggørelsesthriller, kunne man kalde den.

17. “Three Colours Trilogy” – eller bare “Blå”, “Hvid” og “Rød”. De fortjener en blog hver, næsten, disse tre mesterlige film af Kieslowski. “Rød” er en kærlighedshistorie mellem en ung kvinde og en ældre, bitter herre, “Hvid” fortæller om den kulsort humoristiske hævn – men “Blå” er med sin sorghistorie og kampen mod et ubarmhjertigt minde den, der står stærkest hos mig.

32. “Wild Strawberries” – på dansk hedder den “Ved Vejs Ende” og er en af Ingmar Bergmans tidlige værker. Den ældre herre, fænomenalt og uforglemmeligt gestaltet af Victor Sjöstrøm, rejser tilbage til sin hjemegn, og tilbage i sin erindring. En smuk, stærk film om at leve med livet, sådan som det nu blev. En af Bergmans smukkeste film, og der er nu alligevel et par stykker..

47. “Wit” – okay, jeg er ret pjattet med Emma Thompson, og hun er så hudløs og smertelig fremragende i Mike Nichols’ film om den kvindelige professor, der rammes af en uhelbredelig kræftsygdom. En rigtig (god) tudefilm.

60. “Crimes and Misdemeanors” – min mest seriøse anke mod “Arts and Faith”s liste er, at der er for lidt Woody Allen. Selvom han er kendt som komiker er der meget få af hans film, der ikke har en eksistentiel åre eller berører troen – som Allen både behandler respektløst og dog alligevel har en kærlig længsel efter. “Små og store synder”, som den hed på dansk, er i midlertid et meget moralsk drama om løgn og bedrag – en fremragende film.

90. “The Elephant Man” – David Lynchs mesterværk om den ualmindelige mand, der så gerne ville være almindelig, er en hjerteskærende og overraskende oprigtig film, der undgår de værste sensationalistiske klicheer, hvorved den bliver desto mere sørgmodig. En smuk, forfærdelig historie.

Jeg savner John Hustons “The Night of the Iguana” med en storspillende Richard Burton som præsten der mister sin krave, og må tage til takke med et usselt job som turistfører for en busfuld skingre harper (og et stks elskovssyg nymfe) et sted i Mexico.

Er der nogle af dine favoritter på listen – eller mangler der nogle?